Hvad koster det at drive en Shopify shop?

|Sebastian Føns
Hvad koster Shopify om måneden?

Priserne starter ved 189 kr/md for Basic, 449 kr/md for Grow og 2.150 kr/md for Advanced, når man betaler årligt. Betaler man månedligt i stedet, stiger priserne til henholdsvis 249 kr/md, 660 kr/md og 2.870 kr/md om måneden.

Plus starter ved €2.100/md, og kræver som regel at man tager kontakt til Shopify for at få et tilbud.

Hvad koster Shopify Plus?

Shopify Plus starter ved €2.100 om måneden, men prisen er ikke fast, den afhænger af salgsvolumen og forretningsbehov, og kræver typisk direkte kontakt til Shopify for et tilbud.

Er der en gratis prøveperiode hos Shopify?

Ja. Shopify tilbyder 3 dages gratis prøveperiode uden krav om kreditkort, hvorefter de fleste planer koster 5 kr/md i de første 3 måneder, før normalprisen træder i kraft.

Hvilken Shopify-plan skal jeg vælge?

Som tommelfingerregel passer Basic til enkeltmandsvirksomheder, Grow til teams der vil ned i transaktionsgebyr, Advanced til dem der sælger internationalt, og Plus til virksomheder med høj omsætning eller komplekse B2B-behov. Man kan opgradere løbende, så man behøver ikke vælge en større plan, før det bliver nødvendigt, men sørg for at kigge hver plan grundigt igennem før du beslutter dig.

Kan man skifte eller opsige sit Shopify-abonnement?

Ja, man kan opsige når som helst, undtagen ved en Plus abonnementet, som man skriver kontrakt for på 1 eller 3 år, og først kan opsige, når kontraktperioden udløber.

Er der skjulte omkostninger ud over abonnementet?

Der er ikke skjulte omkostninger, men der er omkostninger der skal ligges oven i abonnementsprisen. De tre største er transaktionsgebyrer, betalte apps, valutaomregningsgebyr og temaer/udvikling. Betalte temaer starter omkring $100.

Kan man bruge MobilePay som betalingsudbyder direkte gennem Shopify?

Ja. MobilePay kan bruges direkte via Shopify Payments, så længe butikken er registreret i Danmark eller Finland, og kunden betaler i DKK, EUR, NOK eller SEK. Det kræver ikke længere en ekstra tredjeparts-gateway.

Kan man tage imod rent Dankort via Shopify?

Nej, ikke direkte. Shopify Payments behandler Visa/Dankort-kort som almindelige Visa-kort, men ren Dankort-indløsning kræver en dansk tredjepartsgateway som QuickPay eller Nets.

Understøtter MobilePay abonnementsbetalinger?

Nej. MobilePay understøtter ikke tilbagevendende betalinger, så butikker med abonnementsløsninger skal bruge en anden udbyder til den type ordrer.

Shopifys fire hovedplaner

Shopify har fire kerneplaner: Basic, Grow, Advanced og Plus. Basic starter på 189 kr om måneden og henvender sig til soloiværksættere, Grow starter på 449 kr om måneden og er målrettet mindre teams, Advanced starter på 2.150 kr om måneden for virksomheder med global rækkevidde, mens Plus starter fra 2.100 euro om måneden og er bygget til komplekse forretninger. Priserne på Basic, Grow og Advanced er de reducerede årlige priser — betaler man månedligt i stedet, stiger priserne til henholdsvis 249 kr, 660 kr og 2.870 kr om måneden.

Hver plan bygger videre på den forrige. Basic dækker det grundlæggende: salg online, i fysiske butikker og i AI-chats, betalingsgebyrer fra 1,6% + 1,80 kr, samt en indbygget AI-assistent til indhold, indsigt og butiksopgaver. Med Grow følger lavere kortgebyrer fra 1,45% + 1,80 kr, op til 5 medarbejderkonti og op til 87% rabat på fragt sammenlignet med standardpriserne hos diverse carriers. Advanced tilføjer endnu lavere kortgebyrer fra 1,3%, op til 15 medarbejderkonti og adgang til tredjeparts fragtpriser i realtid, mens Plus giver ubegrænsede medarbejderkonti, et fuldt tilpasseligt checkout-flow, op til 200 POS Pro-lokationer og ubegrænsede B2B-kataloger.

Hvad koster Shopify egentlig — ud over abonnementet?

Prisen på selve abonnementet er kun første del af regnestykket. Flere uafhængige gennemgange peger på tre store ekstraudgifter, som ofte overrasker nye butiksejere.

Transaktionsgebyrer:
Bruger man ikke Shopify Payments, men en tredjepartsudbyder, lægger Shopify et ekstra gebyr oveni. 2% på Basic, faldende til 0,2% på Plus. Selve korttransaktionsgebyrerne falder også, jo højere større ens plan er.

Apps:
Shopifys app store dækker stort set alt fra e-mailmarketing til anmeldelser og loyalitetsprogrammer, men de færreste gode apps er gratis. Mellemstore mærker, der skalerer op, ender ofte med at ligge 10-20% oven i deres abonnementspris, afhængigt hvor meget man bygger på apps.

Temaer og udvikling:
Det er de færreste temaer i Shopifys Theme Store der er gratis. Betale temaer starter på omkring $100 som engangskøb, og har man brug for en skræddersyet løsning, som apps ikke kan klare, kan man booke freelance Shopify-udviklere, typisk til en timepris på $80-160 dollar i timen, hvis ikke man har sin egen udvikler.

Valutaomregningsgebyr:
Hvis din butiks udbetalingsvaluta er forskellig fra den valuta, kunden betaler i, lægger Shopify Payments et separat valutaomregningsgebyr oveni det almindelige transaktionsgebyr. 1,5% for forretninger i USA, og 2% for forretninger andre steder. Gebyret bliver automatisk indregnet i den pris, der vises til internationale kunder, når man bruger automatiske valutakurser, så det bliver ikke trukket direkte fra din avance. Det gør til gengæld din butik en anelse dyrere for kunder, der betaler i en anden valuta. Hvis ikke du bruger automatiske valutakurser, skal du enten selv renge den ekstra udgift ind, eller tage omkostningen på selv.

For forhandlere, der også modtager udbetalinger i en anden valuta end deres egen hovedsvaluta (fx en forretning i USA, der får udbetalt i EUR) gælder der derudover et separat Multi-Currency Payout-gebyr, hvor satsen afhænger af abonnement og butikkens placering. Samlet set betyder det, at internationalt salg med automatisk valutaomregning typisk lægger 1,5-2% oveni det almindelige kortgebyr, og oveni et eventuelt tredjepartsgebyr, hvis man ikke bruger Shopify Payments.

Lokale betalingsmetoder i Danmark: er MobilePay inkluderet?

En af de vigtigste ting for mange danske merchants er, om deres kunder kan betale med MobilePay direkte gennem platformen, og svaret er heldigvis ja. Kunder kan betale med MobilePay via Shopify Payments, når de angiver en adresse i Danmark vælger DKK som betalingsvaluta ved checkout. Det har før været sådan, at hovedvalutaen på den pågældende store skulle være DKK, for at kunne behandle ordrer betalt med MobilePay, men da det nu kan gøre direkte via Shopify payment kræver funktionen ikke længere en ekstra tredjeparts-gateway.

Der er dog nogle vigtige forudsætninger, man bør kende, før man regner MobilePay ind i sin betalingsopsætning:

  • Butikkens placering: Shopify Payments-kontoen skal være registreret i et land, hvor den lokale betalingsmetode understøttes — for MobilePay er det Danmark og Finland.
  • Kundens lokation og valuta: Er kunden placeret et andet sted, eller vælger de ikke en af de understøttede valutaer, vises MobilePay slet ikke som betalingsmulighed ved checkout.
  • Udbetaling og refusion: Betalinger via MobilePay indfanges med det samme og lægges til den næste udbetaling, og der kan udstedes både fulde og delvise refusioner på samme måde som ved almindelige korttransaktioner.
  • Abonnementsprodukter: MobilePay understøtter ikke tilbagevendende betalinger, så forretninger der tilbyder abonnementsløsninger skal stadig finde en anden løsning til den slags ordrer.

Værd at bemærke er, at rent Dankort (uden Visa-del) fortsat ikke indløses direkte gennem Shopify Payments — her behandles Visa/Dankort-kort som almindelige Visa-kort. Sælger man udelukkende til det danske marked og ønsker fuld Dankort-dækning, eller driver en virksomhed registreret uden for Danmark, er en dansk tredjepartsgateway som QuickPay eller Nets stadig den gængse løsning. Her skal det ekstra tredjepartsgebyr, nævnt i afsnittet ovenfor indregnes som konsekvens.

For danske webshops er den praktiske pointe derfor: er man registreret i Danmark og handler i DKK, EUR, NOK eller SEK, kan MobilePay tilbydes uden ekstra app eller gateway. Det eneste, man mister, er ren Dankort-indløsning og understøttelse af abonnementsbetalinger.

Shopify Plus: prisen for de helt store forretninger

Shopify Plus henvender sig typisk til virksomheder, der er ved at vokse ud af de almindelige planer. Her er prisen ikke fast. Plus-planen starter ved €2.100 om måneden, men den reelle pris afhænger af salgsvolumen og forretningsbehov, og kræver som regel direkte kontakt til Shopify for at indhente et tilbud.

Er der en gratis prøveperiode?

Ja. Shopify tilbyder 3 dages gratis prøveperiode uden krav om kreditkort, hvorefter de fleste planer koster blot 5 kr om måneden i de første 3 måneder, før den normale pris træder i kraft.

Kan man skifte eller opsige sit abonnement?

Ja. Man kan til enhver tid opsige sit Shopify-abonnement, men vælger man en Plus-aftale på 1 eller 3 år, kan man først opsige, når kontraktperioden udløber. 

Sådan vælger du den rigtige plan

Baseret på Shopifys egen prisside er tommelfingerreglen:

  • Basic passer til enkeltmandsvirksomheder og nye butikker med lavt ordreflow.
  • Grow giver mening, når man får flere medarbejdere på og vil ned i transaktionsgebyr.
  • Advanced er relevant, når man sælger internationalt eller har brug for avancerede fragtintegrationer.
  • Plus er for virksomheder med høj omsætning, komplekse B2B-behov eller krav om et fuldt tilpasset checkout-flow.

Man kan opgradere løbende med få klik, så det er ikke nødvendigt at vælge en større plan, før det rent faktisk bliver nødvendigt, fx. hvis du forventer dit team vokser i løbet af de 6-12 måneder.

Konklusion

Shopifys prisside viser fire tydelige planer og tilhørende priser, men den reelle månedlige udgift for de fleste butikker ligger et godt stykke over det tal, man ser først. Transaktionsgebyrer, apps og temaer lægger typisk 50–100% oveni abonnementsprisen, og jo tidligere man regner det ind i budgettet, jo færre overraskelser får man, når butikken vokser.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.